Er du afhængig af nikotin, enten igennem cigaretter, e-cigaretter, snus eller lign.? Er du motiveret for at stoppe? Så tilbyder Lemvig Kommune tobaks stopforløb.
Vidste du: At du har størst chance for at blive og forblive røgfri/tobaksfri ved en kombination af nikotinerstatning/ rygestopmedicin og professionel rådgivning?
Tobaksstoptilbud
I Lemvig Kommune kan vi tilbyde flere forskellige former for stoptilbud. Du kan læse mere om dem nederst på denne side. Tilbuddene gælder både for hold og enkeltpersoner.
Har du brug for hjælp her og nu, kan du altid kontakte stoplinien på 8031 3131 eller sms 1231
Gevinster ved rygestop
Uanset hvor længe du har røget, så vil et rygestop gavne dit helbred. Tobaksrygning er den mest betydende sygdomsfremkaldende faktor, som det er muligt at forebygge.
Nogle helbredsfordele viser sig allerede efter få timer som røgfri. Du får hurtigt mere energi og bedre vejrtrækning, og på den lange bane vinder du flere leveår, også selv om du er over 60 år, når du stopper. Der er helbredsmæssige gevinster ved rygestop uanset alder og type af sygdom.
Der tilbydes fleksibelt tobaksstoptilbud for psykiske sårebare og /eller socialt udsatte borgere, til disse borgere tilbydes der også gratis nikotin erstatning i op til 4 uger.
Henvisning: Du kan kontakte Sundhedsfremme og Forebyggelse direkte eller på mailen her på siden. Du kan også blive henvist gennem egen læge/ Hospital.
Gruppeforløb
Forløbet starter med en individuel samtale mellem borgeren og rygestoprådgiveren. Her aftales det videre forløb. Der er mulighed for støtte via sms’er, mails, telefonisk samtale og møder i gruppen.
Forløbet vil strække sig over 6 mødegange á 2 timer. Der ud over vil der være 3 mdr. opfølgning.
Det er gratis at deltage på kurset. Det er muligt for økonomisk udsatte at få gratis nikotinerstatning/ rygestopmedicin i op til 4 uger ved samtidig deltagelse i rygestoprådgivning.
Rygestopforløbet giver mulighed for gruppesamvær, sparring fra andre i samme situation og abstinenshåndtering. Der vil også være mulighed for individuel fortrolig dialog mellem møderne.
Tilmelding og visitation:
Borgeren kan henvises af egen læge, kommune eller fra sygehus-/hospitalsafdeling. Borgeren skal selv tilmelde sig.
Et tilbud til dig der gerne vil stoppe med at ryge, samtidig med at vi opholder os i naturen.
Forløbet er en kombination af:
Rygestopforløb
Fysisk aktivitet
Ophold i naturen
I forløbet vil vi kombinere det at være ude i naturen sammen med et rygestopforløb. Naturrummet vil blive brugt til flere former for fysisk aktivitet, walk & talk og sanseoplevelser. Rygestopforløbet giver mulighed for gruppesamvær, samtaler og abstinenshåndtering. Der vil også være mulighed for individuel fortrolig dialog mellem møderne.
Forløbet vil strække sig over 6 mødegange á 2 timer. Der ud over vil der være 3 mdr. opfølgning.
Det er gratis at deltage på kurset. Det er muligt for økonomisk udsatte at få gratis nikotinerstatning/ rygestopmedicin i op til 4 uger ved samtidig deltagelse i rygestoprådgivning.
Forløbet kan evt. tilrettelægges til kun at være for mænd.