Fakta om snus

Nikotin optages fra mundens slimhinder, hvorfra det føres med blodet ud til hjerne, lunger, milt, lever, mave/tarm og muskelvæv.

Hvis nikotin indtages i forbindelse med træning må hjertet arbejde hårdere, fordi blodårerne trækker sig sammen, hvorved puls og blodtryk stiger.

Unge er mere følsomme overfor nikotin end voksne og bliver lettere afhængige. Undersøgelser tyder på at, hvis hjernen udsættes for nikotin, før den er færdigudviklet, kan det medføre varige kognitive skader.

Den mængde nikotin, som optages ved brug af snus, er mindst dobbelt så høj, som ved at ryge en cigaret. Mængden, som optages er afhængigt af både mængden af nikotin i det aktuelle produkt og den tid som snusen er i munden. For nogle typer snus kan der optages 5-6 gange så meget nikotin som ved at ryge en cigaret.

I Danmark blev nikotin anvendt som sprøjtegift fra 1956 - 1987. Nikotinholdige gifte blev ikke godkendt efter nye regler om pesticider fra 1987, bl.a. fordi det er meget giftigt.

Snus er mindre skadeligt end rygning, men er ikke af den grund et uskadeligt produkt. Snus er ikke et alternativ til rygning i den forstand, at de unge aktivt vælger imellem de to produkter. Brug af snus har ingen relation til hverken brug eller ikke-brug af cigaretter. Sammenligningen med rygning er derfor irrelevant.

Brug af snus kan medføre:

Øget risiko for kræft i bugspytkirtlen. Risikoen er ca. dobbelt så stor som hos ikke-tobaksbrugere. Kræft i bugspytkirtlen er relativt sjælden, men dødelighed af denne kræfttype er meget høj. I Danmark er der knap 1.000 nye tilfælde af kræft i bugspytkirtlen hvert år, men under 10 % (7 % hos kvinder og 8 % hos mænd) overlever mere end 5 år efter diagnosen er stillet. Det gør kræft i bugspytkirtlen til den kræftform, som i øjeblikket giver den laveste chance for at overleve. Til sammenligning er der ca. 4.600 nye tilfælde af lungekræft om året. Lungekræft er den næstmest udbredte kræftform for både mænd og kvinder.
Nikotin påvirker kroppens stofskifte og et højt forbrug af snus (> 5 dåser pr. uge) kan give op til 70 % øget risiko for type 2 diabetes.
Øget risiko for skader ved fysisk træning og længere helingstid hvis skader opstår.
Skader i mundens slimhinde, som dog kan forsvinde igen ved ophør med brug af snus
At tandkødet trækker sig tilbage og giver lange tandhalse, hvilket giver isninger i tænderne. Disse skader forsvinder ikke ved ophør med brug af snus.
Øget puls og blodtryk umiddelbart efter indtagelse af snus.
Alle nikotinprodukter kan give alvorlige konsekvenser i forbindelse med graviditet, f.eks. for tidlig fødsel, lav fødselsvægt og svangerskabsforgiftning.

• Øget risiko for kræft i bugspytkirtlen.
• Øget risiko for skader ved fysisk træning og længere helingstid, hvis skader opstår.
• Øget puls og blodtryk umiddelbart efter indtagelse af snus.
• Skader i mundens slimhinde, som dog kan forsvinde igen ved ophør med brug af snus.
• Ved lang tids forbrug kan tandkødet trække sig tilbage og give lange tandhalse, hvilket giver isninger i tænderne. Disse skader forsvinder ikke ved ophør med brug af snus.
• Stort forbrug giver markant øget risiko for type 2 diabetes.

Den mængde nikotin, som optages ved brug af snus, er mindst dobbelt så høj som ved at ryge en cigaret. Unge er mere følsomme overfor nikotin end voksne, og bliver lettere afhængige. Undersøgelser tyder på, at hvis hjernen udsættes for nikotin, før den er færdigudviklet, kan det medføre varige kognitive skader.

Tag stilling og tal med dit barn om snus. Fortæl hvad din holdning er til brug af snus, så giver du dit barn en rettesnor at gå efter.

Din mening har betydning for, hvilke valg dit barn træffer. Jo tydeligere du er i dine holdninger og forventninger til barnet – jo lettere er det for barnet at leve op til!

Snus kan let komme til at fremstå som et forholdsvist uskadeligt produkt, idet der ikke tidligere i Danmark har været ret meget fokus på snus og de mulige skadevirk­ninger heraf. Dermed bliver det også sværere for de unge at sige nej til snus.