Fakta om snus

Hvad er snus ?

Snus er finkornet, fugtig tobak, der oftest sælges i æsker med små portionsposer. Det er også muligt at få snus løst, som man selv former til portioner. En portion snus lægges typisk under overlæben, hvor en opbevares ind til den ønskede effekt er opnået.

I Danmark er det forbudt at sælge snus, men det er tilladt at sælge et lignende tobaksprodukt, som går under navnet ”chewing tobacco” (tyggetobak). Chewing tobacco sælges også i portionsposer, der lige som snus lægges under overlæben, og er altså ikke et produkt, der skal tygges på, som navnet ellers antyder. Chewing tobacco kaldes også i daglig tale for snus. I EU er det kun tilladt at sælge snus i Sverige. Men det er tilladt at importere snus fra f.eks. Sverige til eget forbrug, hvis man er over 18 år, som er grænsen for, hvornår man må købe tobaksprodukter.

Snus og chewing tobacco sælges med mange forskellige tilsatte smage, f.eks. hyldeblomst, lakrids, pebermynte, vanilje mm.

Lige som andre tobaksprodukter indeholder snus og chewing tobacco nikotin og forskellige kræftfremkaldende stoffer, f.eks. tungmetaller, formaldehyd og tobaksspecifikke nitrosaminer.

Hjælp til at stoppe ?

Mail:  sundhedstilbud@lemvig.dk

Faglig koordinator: Pia Møller  Tlf.: 9663 1219 

Sundhedskonsulent: Merete Andreasen Tlf.: 9663 1183

Snus kræftens Bekæmpelse

Snus fornuft

Stoplinien